Telefon: (+45) 70 200 215

TDC har påbegyndt forberedelsen af udfasningen af U2100 på 3G

Vi informerer dig hermed om, at TDC har påbegyndt forberedelsen af udfasningen af U2100 på 3G, og TDC starter med at teste udvalgte sites på Bornholm i løbet af marts 2021.

Det er kun U2100 frekvensen, der udfases.
Det er vigtigt at understrege, at TDC ikke lukker for alt 3G. Det er ikke tilfældet ved pilotprojektet på Bornholm, og heller ikke i forhold til den landsdækkende aktivitet efterfølgende.
3G benytter i dag 2 frekvenser:
U900: Lavbånds-3G, som er langtrækkende og med god indtrængningsevne. Benyttes som dæknings-lag.
U2100: Højbånds-3G. Rækker knap så langt som U900 og trænger dårligere ind i bygninger. Pga. den dårligere gennemtrængningsevne er U2100 blevet brugt på indendørsanlæg. Herved minimeres risikoen for at signalet fra indendørsanlægget trænger udendørs, og dermed forstyrrer makronettet, og ligeledes at signalet får terminaler, der befinder sig udendørs, til at række ind og stjæle kapacitet fra indendørs-terminalerne. U2100 er brugt som kapacitets-lag, primært i større byer.
Forventningen er, at IoT og M2M kunder ikke vil opleve mærkbare ændringer.

 

 

 

 

m2m