Derfor er der i de seneste år udkæmpet en hård kamp om at komme først med de trådløse kommunikationsstandarder, der kan bruges til at sende data fra Internet of Things (IoT)-enheder og videre i skyen.Der findes en række forskellige måder at sende data på. De mest dominerende er wifi, bluetooth, 2- og 3G-nettet eller de nyere såkaldte low power wide area (LPWA)-standarder som Lora og Sigfox.
Nu er TDC som det første teleselskab i Danmark klar med et nyt LPWA-netværk, der er dedikeret til IoT, nemlig Narrowband IoT, der er koblet på det eksisterende LTE- netværk.
»Vi har i forvejen en rigtig god 4G/LTE mobil infrastruktur, som ligger i 800 MHz-frekvensen og skaber en fladedækning bedre end 99 pct. Det er dette frekvensbånd, vi nu etablerer med NB-IoT-service, der kombineret med en effektiv signaliseringsprotokol giver en solid indendørs IoT-dækning,« siger Martin Nielsen, underdirektør i TDC Mobility & Communication Services.