Telefon: (+45) 70 200 215

Produkter

Industrielle M2M- og IoT-routere

I takt med den teknologiske udvikling og det øget behov for at hjemtage data i realtime, er industrielle routere og gateways til de forskellige mobile netværk blevet afgørende komponenter i at sikre robuste og pålidelige kommunikationsløsninger i mange forskellige industrielle applikationer. De mobile netværk 4G og 5G repræsenterer spydspidsen af denne udvikling, og tilbyder avancerede løsninger til at håndtere de krævende netværksbehov inden for moderne industriapplikationer. Men også andre mobile netværk, som NB-IoT, LTE-Cat-M og LoRaWAN vinder frem til de applikationer, hvor behovet for større datamængder og høje hastigheder er mindre vigtigt.

Alle disse routere og gateways er designet til at levere sikker og hurtig kommunikation mellem udstyr, sensorer og kontrolsystemer, som SCADA og PLC på tværs af store industrielle netværk samt understøtte en bred vifte af de allerede eksisterende industrielle kommunikationsprotokoller. Det gør disse routere og gateways ideelle til anvendelser i stort set alt fra opgradering af eksisterende løsninger, til produktionsprocesser og kritisk infrastruktur.

Viser 37–37 af 37 resultater

Hvad er en Industriel M2M- og IoT-router?

En mobil router eller gateway levere en trådløs dataforbindelsen mellem noget udstyr, som sensorer, PLC’ere, kontrollere, som typisk er placeret ude i felten og et back-end serversystem, som f.eks. SCADA, der typisk er placeret centralt.  Enhederne bruger den mobile WAN-forbindelse – 4G, 5G, NB-IoT osv. til at etablere data-forbindelsen mellem udstyret og back-end. På den måde erstatter de mobile routere og gateways kablet forbindelse som fiber og DSL, der kan være ret omkostningstunge at etablere på fjerne lokationer.

Interfaces mellem de forskellige routere og gateways og udstyret i felten kan være kablet serielt (RS232/485), via Ethernet, USB eller trådløst med f.eks. Wi-Fi eller LoRaWAN understøttet af forskellige industrielle kommunikationsprotokoller, som f.eks. Modbus RTU / TCP.

Med yderligere funktioner som VPN-forbindelser og Line-backup i enhederne øges både sikkerheden og stabilitet på netværket.

Fire vigtige overvejelser i en god kommunikationsløsning

Der er mange overvejelser der er værd at medtage i en god kommunikationsløsning. Men fire overvejelser der anbefales er; valg af router / gateway, valg af tilhørende antenne, valg af egnet sim-kort løsning og overvejelser omkring sim- og device-management. Samlet set skal router / gateway, sim-kort, antenne og device-management udvælges således at der både på hardware- og softwareniveau skabes en løsning, der sikrer en driftseffektiv og fremtidssikker kommunikationsløsning.

  • Router / gateway – ved valg af hardware er udvælgelseskriterierne mange, men nogle af de vigtige at nævne er overvejelser omkring kommunikationsprotokoller, godkendelser og standarder samt mulighed for integration af sikkerhedsprotokoller som TLS-kryptering etc.
  • Sim-kort – vælg altid sim-kort beregnet til IoT- og M2M-applikationer med mulighed for valg af et sikkert privat APN så løsningen operere på et lukket netværk. Og vælg altid en operatør, som dels tilbyder noget personlig support til løsningen og en løsning til sim-management.
  • Antenne– ved valg af antenner er den fysiske placering af antennen og afstanden mellem antenne og router vigtigt for at sikre så gode sende- og modtageforhold som muligt, og dermed opnå en pålidelig og effektiv kommunikation.
  • Device-management – en korrekt device-management platform skal være med til at dels at sikre et godt overblik over udstyret i felten, sikre maksimal oppetid og endelig holde kommunikationsløsningen sikker og opdateret. Så en device-management løsning skal kunne bidrage til at holde den samlede kommunikationsløsning kørende i hele den tekniske levetid på udstyret.

Motiver for at anvende en Industriel mobil router eller gateway

Motivet til anvendelse af Industrielle mobile routere kan være mange, men der er ofte tre overordnet motiver, som er dækkende for de fleste M2M- og IoT-applikationer:

  • Behovet for fjernkommunikation – som omfatter sikker hjemtagelse af driftsdata fra fjerne lokationer tilbage til centrale back-end systemer, som SRO og SCADA.
  • Behovet for fjernkontrol – som omfatter sikker betjening, vedligeholdelse og opdatering af udstyret ude i felten, som routere, gateways, PLC’ere, controllere og ikke mindst maskiner.
  • Behovet for fjernadgang – som omfatter sikker adgang til udstyret ude i felten fra centralt hold, typisk i forbindelse med afhjælpning af driftsproblemer.

Applikationer og anvendelsesområder

Industrielle routere og gateways er designet til, at blive installeret i baske industrielle miljøer og kan f.eks. tåle et meget bredt temperaturområde. Ofte er der i industrielle applikationer krav om understøttelse af forskellige godkendelser eller protokoller, som kun industrielle enheder kan håndtere.

Med korrekt valg af router / gateway, sim-kort og antenne kan enhederne hurtigt og nemt implementeres og indgå på tværs af mange forskellige industrier og applikationer, som f.eks.:

Fordele ved anvendelse af Industrielle routere og gateways?

Den umiddelbare og åbenlyse fordel ved anvendelse af en Industriel router eller gateway er, at den kommunikerer trådløst på det mobile netværk. Dette fjerner behovet for kablede forbindelser på steder, hvor det er uhensigtsmæssigt eller omkostningsfuldt at installere kabler. Dette giver en stor fleksibilitet og muliggør installation i fjerntliggende eller vanskeligt tilgængelige områder.

En anden væsentlig fordel er, at industrielle routere og gateways ofte har de relevante godkendelser og standarder, der kræves i forskellige brancher. Dette sikrer, at udstyret lever op til de nødvendige krav til sikkerhed og pålidelighed, hvilket er afgørende for industrielle anvendelser.

Med en ekstern industriel router eller gateway er det relativt nemt at udskifte kommunikationsenheden, hvis der senere skulle opstå et behov for at opgradere til et andet og mere tidssvarende mobilt netværk, eller anvende en anden kommunikationsprotokol til løsningen. Dette gør systemerne fremtidssikrede og fleksible, hvilket kan reducere de samlede omkostninger ved at tilpasse sig nye teknologier og krav.

Desuden er der i industrielle routere og gateways avancerede funktioner som VPN, firewall og andre sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter data mod uautoriseret adgang og cybertrusler.

Industrielle routere og gateways giver også mulighed for fjernovervågning og styring, hvilket gør det muligt for operatører at overvåge og vedligeholde systemerne uden at være fysisk til stede. Dette sparer tid og ressourcer og forbedrer systemernes oppetid og pålidelighed.