Telefon: (+45) 70 200 215

Nyhedsmail September 2025

Nyhedsmail udsendt September 2025

Vi er stærkt tilbage efter sommerferien!

Sommeren er forbi, og hos M2M Nordic er vi tilbage i fuldt tempo. Selvom ferien har været på kalenderen, har vi ikke ligget stille. Vi har fortsat leveret routere, gateways, terminaler, antenner og tilbehør til kunder over hele Danmark.

Vi står naturligvis også klar til at hjælpe dig med dine udfordringer inden for industriel kommunikation baseret på de mobile teknologier. Har du brug for sparring eller løsninger, kan du altid tage fat i os på m2m@m2m.dk eller ringe til os på +45 70 200 215.

Og husk på www.m2m.dk finder du inspiration i form af spændende kundecases, smarte løsninger og et bredt udvalg af produkter fra nogle af verdens førende producenter.

Hilsen 

M2M Nordic ApS

Kobbernettet udfases – er I klar med en løsning?

TDC NET er i gang med at udfase kobbernettet (DSL-forbindelserne) i Danmark. De første centraler lukkede allerede i januar 2025, og hele nettet forventes lukket senest i 2030.

DSL-forbindelserne har i årtier været en stabil løsning til hjemtagning af data til SCADA-systemer, men med udfasningen står mange virksomheder, ikke mindst i forsyningssektoren, overfor at finde nye alternativer.

Peer2Peer – fremtidens løsning til SCADA

Hos M2M Nordic har vi udviklet Peer2Peer, en plug-and-play 4G-løsning, som er skabt til netop denne udfordring. Peer2Peer er designet til SCADA og industrielt brug og sikrer, at data fra felten fortsat kan hentes hjem sikkert og stabilt, selv når kobberforbindelsen forsvinder.

Fordele med Peer2Peer:

  • Anvendes allerede i fjernvarme, vand og spildevand
  • Skalérbar Master/Slave-struktur
  • Hurtig installation – plug-and-play uden kompleks programmering
  • Konfigurerbare I/O: 0-10V, 0/4-20mA, DI/DO 0-24VDC
  • Stabil og sikker dataoverførsel via 4G – med SIM-kort og privat APN

 

Med Peer2Peer får I en stand-alone løsning, som nemt kan integreres i jeres eksisterende installationer – en løsning, der kombinerer enkelheden fra kobber med fleksibiliteten fra moderne LTE 4G.

 

Se mere om vores Peer2peer løsning 

Ny industriel PoE-router R2120 fra Robustel

Har du set vores nye R2120 industrielle PoE-router fra Robustel? R2120 er en kraftfuld og specialiseret mobilrouter, udviklet til krævende og intelligente sikkerhedsapplikationer. Med hele 5 Ethernet-porte, hvoraf 4 understøtter PoE-PSE, kan routeren nemt forsyne kameraer, adgangskontrol og andet udstyr direkte via netværkskablet. Derudover er den udstyret med 2 digitale indgange, 2 digitale udgange og en RS-485 seriel port, som gør den særdeles fleksibel.

R2120 er derfor ideel i videoovervågning, adgangskontrol, parkeringsanlæg og andre moderne sikkerhedssystemer. Kombineret med Robustel RCMS-platformen bliver det enkelt, hurtigt og sikkert at få fjernadgang og udføre vedligeholdelse af både routeren og det tilsluttede udstyr.

Se mere om R2120 fra Robustel

Stigende interesse for MiMo-teknologi i både 4G og 5G-netværk

I takt med at både private og virksomheder stiller højere krav til mobilnetværkets hastighed og stabilitet, ser vi en markant stigende interesse for MiMo-teknologi (Multiple Input, Multiple Output). Teknologien gør det muligt at udnytte flere antenner samtidig til både at sende og modtage data, hvilket øger kapaciteten og forbedrer forbindelsens robusthed.

I 4G-netværk har MiMo allerede været en central del af den tekniske udvikling, men med udrulningen af 5G bliver teknologien endnu vigtigere. Her taler vi ofte om Massive MiMo, hvor mange flere antenner arbejder parallelt for at levere ekstremt høj kapacitet, en afgørende faktor for de kommende års øgede datatrafik.

Samtidig ser vi, at der i markedet i stigende grad anvendes såkaldte combo-antenner, hvor flere frekvensbånd og teknologier samles i én fysisk antenne. Selvom dette kan være praktisk og pladsbesparende, rummer det også den risiko at antenneelementerne kan påvirke hinanden og skabe interferens, hvilket forringer kvaliteten af signalet. Derfor er det afgørende at vælge kvalitesantenner og korrekt afstemte antenner, hvis man vil sikre en stabil forbindelse og få fuldt udbytte af MiMo.

For at vurdere kvaliteten af en forbindelse, bruges ofte en række signalmålinger.

Her er en samlet oversigt over de vigtigste parametre:

  • RSSI: Et groft mål for den samlede modtagne signalstyrke, inkl. støj.
  • RSRP: Den mest præcise indikator for selve signalstyrken fra basestationen.
  • RSRQ: Viser signalets kvalitet i forhold til støj og interferens.
  • SINR: Den vigtigste måling, som viser hvor brugbart signalet er, og hvor høj hastighed man kan forvente.

Med bedre antenner og MiMo-løsninger kan man optimere netop disse parametre og dermed sikre en stærkere, hurtigere og mere stabil forbindelse på både 4G og 5G.

Se mere om vores kvalitets MiMo-antenner 

Se vores løsninger og cases online

Besøg vores hjemmeside www.m2m.dk, hvor du kan se eksempler på, hvordan vores løsninger allerede gør en forskel for vores kunder. Vi arbejder på tværs af mange sektorer og tilbyder skræddersyede løsninger til dine behov.

Følg os på LinkedIn
Vil du holdes orienteret om vores seneste nyheder, events og produktlanceringer? Følg os på LinkedIn, og vær blandt de første til at få opdateringer fra M2M Nordic ApS.

Tak fordi du er en del af vores rejse. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet og hjælpe dig med de bedste IoT- og M2M-løsninger.

Tilmeld dig vores nyhedsmail

M2M Nordic