Telefon: (+45) 70 200 215

Nyhedsmail Januar 2026

Nyhedsmail udsendt Januar 2026

Nyt år godt begyndt

Så er vi vel tilbage efter jul og nytår, veludhvilede, med alle fingrene i behold og klar til et nyt år fyldt med nye muligheder. 2026 er godt i gang, og selvom året kun lige er startet, oplever vi allerede både momentum og forventninger til det, der venter forude.

Årsskiftet giver anledning til at gøre status og se fremad. For os i M2M Nordic handler det om at bygge videre på det, der skaber værdi for vores kunder. Vi arbejder målrettet på at videreudvikle vores produkter og løsninger, så de understøtter jeres forretning. både i dag og i takt med at kravene til de forskellige løsninger udvikler sig.

I dette nyhedsbrev vil vi løbende dele nyt om produkter, løsninger, erfaringer og små glimt fra hverdagen. Målet er at holde jer opdateret, inspireret og tættere på det, vi i M2M Nordic går og arbejder med.

Tak fordi I læser med, vi ser frem til et godt og produktivt 2026 sammen.

Hilsen
M2M Nordic ApS

Robuste antenner til krævende miljøer

Kommunikation og overvågning af kloaknet, vandmåling og oversvømmelseshåndtering stiller særligt høje krav til det tekniske udstyr. Installationerne placeres ofte i brønde, pumpestationer og andre miljøer, hvor fugt, kemikalier og periodisk nedsænkning er en del af hverdagen. Her er det afgørende, at kommunikationsudstyret, herunder antennerne er designet til at kunne modstå de ekstreme forhold, også over tid.

Vi tilbyder nu to specialudviklede antenner, der er målrettet netop disse udfordrende applikationer: LPBSC-6-60 og B4BSC-6-60 (sidstnævnte leveres inkl. vinkelbeslag). Antennerne er kompakte, korrosionsbestandige og IP68-klassificerede, hvilket betyder, at de kan nedsænkes i op til 5 meters dybde i op til 7 dage uden at gå på kompromis med ydeevnen.

Antenneløsningerne dækker et bredt frekvensområde fra 617–960 MHz og 1427–6000 MHz og understøtter dermed både eksisterende og fremtidige kommunikationsteknologier. Det gør dem velegnede til 2G, 3G, 4G og 5G samt NB-IoT, CAT-M1 og LoRaWAN. Den omnidirektionelle dækning sikrer en stabil forbindelse i alle retninger, selv i komplekse installationsmiljøer.

Antennerne er udført i 316 rustfrit stål, som giver høj modstandsdygtighed mod korrosion, og de er udstyret med indbygget dobbelt-afskærmet kabel samt IP68 SMA-stik. Med en kompakt højde på blot 82 mm er de nemme at integrere i teknikskabe og brønde, og de kan monteres fleksibelt på væg, panel, kabinet eller mast.

Begge modeller lagerføres og kan leveres direkte fra M2M Nordic, klar til krævende opgaver i forsynings- og spildevandssektoren.

Roaming SIM-kort med Smart Roaming fra Robustel

Et roaming SIM-kort giver adgang til flere mobilnetværk på ét og samme SIM-kort. Det fungerer ved, at SIM-kortet automatisk kan skifte mellem mobilnetværk baseret på parametre fastsat af den enkelte operatør. For kunderne betyder det, at det samme SIM-kort kan anvendes både nationalt og på tværs af landegrænser, hvilket skaber høj fleksibilitet, skalerbarhed og mobilitet.

Et roaming SIM-kort kan derfor umiddelbart virke som en oplagt løsning. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at roaming typisk er valgt for enkelhed og global funktionalitet, ikke nødvendigvis for optimal netværkskvalitet på hvert enkelt installationssted. Der er stor forskel på, hvordan operatørerne styrer roaming, herunder hvilke parametre der anvendes ved netværksskift. Anvendes der få og meget simple parametre, kan resultatet være ustabile forbindelser, udfald og øget latency.

Med Robustels nye Smart Roaming-løsning får kunderne mulighed for selv at tage kontrollen. Ved at kombinere en Robustel-router, et roaming SIM-kort og Device Management Platformen, RCMS kan kunderne foretage ægte netværksscanninger på hvert installationssted. Det gør det muligt at kortlægge alle tilgængelige mobilnetværk, verificere at IP-trafik reelt fungerer, og derefter vælge det mest stabile og optimale netværk for den konkrete installation.

Alle scanninger logges i RCMS, og installationerne kan styres centralt. Det øger oppetiden, forbedrer forbindelseskvaliteten og reducerer behovet for fysiske servicebesøg.

Vil du teste Smart Roaming på dine installationer? – Det kræver blot en Robustel-router og adgang til RCMS, så er du klar til at tage styringen over dine roamingforbindelser.

End of Life (EoL) for terminaler fra Telit Cinterion

Produktudfasning – End of Life (EoL) for terminaler fra Telit Cinterion

Telit Cinterion har meddelt End of Life (EoL) for udvalgte produkter i deres Terminal Product Line. Produkterne udfases uden erstatningshardware eller nye varenumre.

Berørte produkter (EoL – ingen erstatning fra Telit Cinterion):

  • SGL81-W LAN
  • SGL81-W LAN GNSS
  • SGL81-W LAN Wi-Fi
  • SGL81-W RS485
  • SGL81-W USB
  • EGX81-W RS232 / RS485
  • EGX82-W USB
  • SGX31-W USB

Alle ovenstående produkter er nu officielt End of Life.

Vigtig information om EU RED Cybersecurity

De nævnte produkter opfylder ikke kravene i EU’s Radio Equipment Directive (RED) vedrørende cybersikkerhed (Commission Delegated Regulation (EU) 2022/30).

Det betyder, at kunder selv er ansvarlige for eventuel certificering og overholdelse af disse krav.

Vigtige terminer fremadrettet

Nye ordre (Build to Order):

Alle nye ordre er bindende, ikke-annullerbare og kan ikke ændres efterfølgende.

Udestående åbne ordre (Open backlog):

Er ligeledes ikke-annullerbar pr. 14/11-25.

Seneste ordreafgivelse (Last Time Buy):

Seneste termin for ordreafgivelse er pr. 30/4-26. Last Time Buy-ordrer er afhængige af lagerbeholdning og behandles efter “først-til-mølle”-princippet. Levering kan ikke garanteres.

Seneste forsendelsesdag (Last Shipment Date):

Alle udestående ordre afsendes fra Telit Cinterion senest den 31/12-26.

Ophør af teknisk support (End of Technical Support):

Den teknisk support fra Telit Cinterion ophøre pr. 31/12-27. M2M Nordic yder, også efter 2027 teknisk support så længe det er muligt, dog eksklusivt kun for terminaler købt hos M2M Nordic.

Hvad betyder det for dig som anvender terminaler fra Telit Cinterion?

Hvis du anvender eller planlægger at anvende disse produkter, anbefaler vi:

  • At gennemgå dit fremtidige behov hurtigst muligt
  • At afgive eventuelle ”Last Time Buy-ordrer” i god tid og senest 30/4-26
  • At kontakte os for rådgivning om alternative løsninger.

Som alternative løsninger har vi forskellige produkter fra vores producenter Robustel og Siretta, begge med indbygget radiomoduller fra Telit Cinterion.

Kontakt os gerne på 70 200 215 eller på m2m@m2m.dk , hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning omkring alternative produkter og løsninger.

Se vores løsninger og cases online

Besøg vores hjemmeside www.m2m.dk, hvor du kan se eksempler på, hvordan vores løsninger allerede gør en forskel for vores kunder. Vi arbejder på tværs af mange sektorer og tilbyder skræddersyede løsninger til dine behov.

Tilmeld dig vores nyhedsmail

M2M Nordic