Nyhedsmail udsendt April 2025
Vi har spændende nyt, som vi gerne vil dele med dig!
Hilsen
M2M Nordic ApS

Få overblik over lavspændingsnettet
Energinettet i Danmark og resten af Europa er under hastig forandring. Tidligere blev et distributionsnet planlagt ud fra ensrettede belastningsflows – fra højspænding til lavspænding og ud til forbrugeren. Men med den øget anvendelse af vedvarende energikilder som solceller og varmepumper samt stigende krav til opladning af elbiler er forbruget mere uforudsigeligt og nettene presses til det yderste.
Derfor har SAE IT-systems i Tyskland udviklet en mobil telekontrolkasse, der giver forsyningsselskaber og netoperatører mulighed for at udføre midlertidige realtidsmålinger direkte i lavspændingsnettet. Disse målinger bidrager til værdifuld indsigt til den fremadrettet planlægning, idriftsættelse og optimering af energi-infrastrukturen.
Fordele ved telekontrolkassen fra SAE:
- Nem og sikker transport af udstyret i robust kasse.
- Hurtig montering takket være kompakt design, grebsmagneter og plug-and-play forbindelser.
- Målinger af op til tre lavspændingsudgange (L1, L2, L3 & N).
- Kassen er forhåndskonfigureret så der er kun ganske få indstillinger der skal tilpasses.
- Dataoverførsel via LTE 4G f.eks. med IEC 60870-5-104 til kontrolcenter eller via MQTT.
- Omfattende diagnostik og konfiguration via softwaren setIT.
- Mulighed for lokal dataopsamling på SD-kort.
Denne fleksible og brugervenlige løsning er ideel til netoperatører, der ønsker et hurtigt overblik over belastninger og kapacitetsgrænser i lavspændingsnettet, uden at skulle installere permanente målepunkter fra start.
Med SAE’s telekontrolkasse får du et effektivt værktøj til fremtidssikring af elnettet og bedre beslutningsgrundlag i den daglige drift.

Vi ser frem til at deltage på Elfack 2025
Nordeuropas største fagmesse for el, energi og belysning, som løber af stablen i Göteborg den 6. til 9. maj 2025. Læs mere om messen her: https://elfack.com
Vores tyske partner Garderos GmbH udstiller på messen, og M2M Nordic er til stede på stand H01:19 torsdag og fredag. Vi inviterer alle danske besøgende til at kigge forbi til en uforpligtende snak og en introduktion til Garderos’ robuste og cybersikre routere, som er skræddersyet til energisektoren og andre kritiske infrastrukturer.
Garderos’ løsninger er kendetegnet ved:
✔️ Dual radio-modems (f.eks. 4G/5G + LTE450)
✔️ 15 års produktlevetid
✔️ Zero-touch installation
✔️ Avancerede funktioner inden for IP-routing og cybersikkerhed
✔️ Et sikkert og skalerbart managementsystem
Med en levetid på mindst 15 år og et centraliseret managementsystem sikrer Garderos effektiv drift og minimal vedligeholdelse af distribuerede netværk. Det betyder ingen uventede omkostninger efter 5-7 år, og en driftssikkerhed, som energisektoren kan stole på.
Kom og oplev, hvordan Garderos og M2M Nordic bidrager til fremtidens netværk – stabilt, cybersikkert og effektivt.
Vi glæder os til at møde dig – ses vi på Elfack?

LTE450 – Et solidt supplement
I Tyskland er LTE450 allerede en integreret del af kommunikationsinfrastrukturen i energisektoren. Denne teknologi anvendes i stigende grad til pålidelig og sikker dataoverførsel mellem netkomponenter og kontrolcentre. I Danmark har LTE450 endnu ikke fået samme udbredelse, men interessen er begyndt at vokse blandt flere energiselskaber – og med god grund.
Robuste og sikre forbindelser er afgørende i energisektoren, hvor nedetid og tab af data kan have alvorlige konsekvenser, ikke mindst økonomisk for energiselskaberne. Her kommer routere og gateways med understøttelse for både LTE450 og klassisk 4G/5G ind i billedet. Ved at kombinere disse teknologier får man en redundant kommunikationsløsning, der sikrer oppetid selv ved udfald på den ene forbindelse. LTE450 kan dermed fungere som failover til 4G/5G – eller omvendt.
Et godt eksempel på denne teknologi er routerne fra Garderos, som tilbyder dual radio-modems, hvor 4G/5G og LTE450 kan køre parallelt eller som backup for hinanden, alternativt endda som back-up for en fiberforbindelse. Disse routere er designet med henblik på anvendelse i energisektoren og lever op til høje krav om pålidelighed, cybersikkerhed og levetid. Med Garderos-løsningen får energiselskaberne ikke blot adgang til fleksibel kommunikation, men også et centraliseret managementsystem, som gør det nemt at overvåge og styre installationerne på tværs af netværket.
Denne flerstrenget kommunikation betyder, at danske energiselskaber kan opretholde kontinuerlig overvågning, styring og alarmering af deres anlæg, selv i krisesituationer eller under netværksforstyrrelser. Samtidig tilbyder mange routere avancerede funktioner som VPN, firewall, QoS og central administration, hvilket højner sikkerheden og effektiviteten i driften.
Ved at investere i udstyr, der kombinerer LTE450 med moderne mobilteknologi som 4G og 5G, opnår danske energiselskaber ikke blot adgang til en fremtidssikret kommunikationsplatform. De får samtidig en løsning, der er designet med fokus på høj robusthed, avanceret cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for driftsforstyrrelser. Samtidig er disse løsninger både fleksible og skalerbare, hvilket gør det nemt at tilpasse infrastrukturen i takt med udviklingen i elnettet og kravene fra den grønne omstilling.
LTE450 er derfor ikke kun relevant i Tyskland. Det er en moden og driftssikker teknologi, der med stor fordel kan bruges i Danmark som supplement til de eksisterende netværk. Kombineret med intelligente routere og gateways bliver det en effektiv løsning til at håndtere fremtidens krav til forsyningssikkerhed og digitalisering i den danske energisektor.

Se vores løsninger og cases online
Besøg vores hjemmeside www.m2m.dk, hvor du kan se eksempler på, hvordan vores løsninger allerede gør en forskel for vores kunder.
Vi arbejder på tværs af mange sektorer og tilbyder skræddersyede løsninger til dine behov.

Følg os på LinkedIn
Vil du holdes orienteret om vores seneste nyheder, events og produktlanceringer?
Følg os på LinkedIn, og vær blandt de første til at få opdateringer fra M2M Nordic ApS.
Tak fordi du er en del af vores rejse.