Telefon: (+45) 70 200 215

Registrering af spildevandsoverløb med Ayyeka

Når overløb skal registreres og dokumenteres

Kraftig nedbør kan belaste kloaknet og renseanlæg, så fortyndet spildevand udledes gennem overløbsbygværker. Uden kontinuerlige målinger kan det være vanskeligt at fastslå, hvornår et overløb begynder, hvor længe det varer, og hvor omfattende hændelsen er.

Traditionelle tilsyn kræver besøg på målestedet og giver ikke nødvendigvis et fuldstændigt billede af hændelsesforløbet. En automatisk måleløsning skaber et bedre datagrundlag for dokumentation, rapportering og planlægning af forbedringer i afløbssystemet.

En samlet løsning fra målepunkt til driftssystem

Ayyeka forbinder sensorer, robuste Wavelet-dataloggere og software i én sammenhængende løsning til registrering af spildevandsoverløb.

En niveau-, flow- eller kontaktsensor registrerer forholdene i overløbsbygværket. Wavelet-dataloggeren indsamler og lagrer målingerne og overfører dem krypteret via mobilnettet. Data kan derefter behandles i Ayyeka FAI-platformen eller sendes via MQTT til en lokalt installeret Ayyeka Gateway.

Løsningen kan tilpasses det enkelte bygværk og udbygges med flere sensorer, hvis der eksempelvis også ønskes måling af vandstand, nedbør, flow eller andre relevante værdier.

Batteridrevet dataopsamling i krævende miljøer:

For at skabe det nødvendige datagrundlag til registrering og indberetning af spildevandsoverløb i PULS-databasen kan Wavelet-dataloggeren forbindes med eksempelvis en niveausensor og en digital kontakt. Sensorerne registrerer forholdene i bygværket og gør det muligt at dokumentere, hvornår et overløb begynder og afsluttes, samt hvor længe hændelsen varer.

Ayyeka Wavelet 4R og Ayyeka Wavelet V2 er batteridrevne dataloggere, som kan anvendes på målesteder uden fast strømforsyning eller netværksforbindelse. Måledata lagres lokalt og overføres trådløst via mobilnettet til den valgte softwareløsning.

Det robuste IP68-kapsling gør det muligt at placere dataloggeren direkte i brønde, kamre og overløbsbygværker eller i et styreskab over terræn. Valget af datalogger afhænger blandt andet af antallet af sensorer, signaltyperne, målefrekvensen og kommunikationsforholdene på målestedet.

Løsningen kan udbygges med flere sensorer, hvis der eksempelvis også ønskes måling af flow, nedbør eller andre relevante værdier. Når bygværkets udformning og de nødvendige måledata er kendt, kan målingerne desuden danne grundlag for beregning af den udledte vandmængde.

Registering af spildevandsoverløb - find løsningen hos M2M Nordic ApS
Registering af spildevandsoverløb - find løsningen hos M2M Nordic ApS

Overblik, alarmer og rapportering i Ayyeka FAI:

Ayyeka FAI-platformen samler måledata og administration af Wavelet-enheder i en webbaseret løsning.

Platformen kan blandt andet anvendes til:

  • visning af aktuelle og historiske målinger
  • registrering og gennemgang af overløbshændelser
  • alarmer ved valgte grænseværdier
  • visning af målesteder på kort
  • overvågning af batteri, signalstyrke og enhedsstatus
  • rapportering og eksport af måledata
  • fjernadministration af dataloggere og sensorer

Det giver forsyningen et samlet overblik over målestederne og et bedre grundlag for at prioritere tilsyn, vedligeholdelse og investeringer.

Lokal integration med Ayyeka Gateway

Ayyeka Gateway er beregnet til organisationer, der ønsker at modtage og behandle Wavelet-data i deres egen lokale infrastruktur.

Wavelet-enhederne sender data til Gatewayen via MQTT. Herfra kan målinger og driftsoplysninger videresendes til SRO- og SCADA-systemer, historikdatabaser og andre industrielle programmer via blandt andet OPC UA, DNP3 eller CSV.

Gatewayen har en indbygget MQTT-server, og kommunikationen beskyttes med TLS-kryptering og gensidig certifikatbaseret godkendelse. Det gør det muligt at kombinere dataopsamling i felten med forsyningens eksisterende overvågning, historik og rapportering.

Enkel installation med AyyekaGo

AyyekaGo understøtter teknikeren under installation og service. Via Bluetooth kan teknikeren oprette forbindelse direkte til Wavelet-enheden og kontrollere blandt andet sensortilslutning, mobiloperatør, signalstyrke og gennemført dataoverførsel.

Installationen kan dermed kontrolleres på målestedet, inden løsningen sættes i drift. Det reducerer risikoen for fejl og gør efterfølgende service og fejlsøgning lettere.

Har du styr på dit overløb?

Produkter vi anbefaler

Kontakt mig for en snak

Jeg kan hjælpe med følgende indenfor registrering af spildevandsoverløb:

    • Konkrete forslag til en helhedsorienteret, sikker og optimeret kommunikationsløsning.
    • Aktuelle cases på allerede etablerede løsninger.
    • Kvalificerer sparring i forhold til valg af SIM-kort løsninger.
    • Sammensætning af kundetilpassede løsninger.
    • ” One stop shopping” og hurtig levering fra vores danske lager.
    • Konkurrencedygtige priser.