Omkostningseffektiv kommunikationsløsning til pumpestyringer.
Udfordringen
Det kan være både dyrt og tidskrævende at skulle være fysisk til stede på en fjern lokation for, at kunne udføre service og vedligeholdelse på f.eks. et pumpeanlæg. Derfor er en investering og integration af en effektiv kommunikationsløsning en strategisk forudsætning for en omkostningseffektiv og driftssikker styring og vedligeholdelse af et sådan anlæg.
Det primære motiv for investeringen er ofte behovet for at hjemtage driftsdata ude fra anlægget og sende disse data tilbage til centrale back-end systemer, som SRO og SCADA. Men også behovet for, fra centralt hold at kunne betjene, vedligeholde og afhjælpe fejl i forbindelse med driftsproblemer er blandt de umiddelbare motiver. Disse tre primære behov kalder vi i daglig tale, fjernkommunikation, fjernkontrol og fjernadgang.
Løsningen
Hos M2M Nordic leverer vi de nødvendige produkter til den komplette kommunikationsløsning lige fra hardwaren til færdige software-løsninger til produkterne. Til en applikation som en pumpestyring leverer vi typisk en industriel 4G/5G router, et DIN-skinnebeslag, et kommunikationskabel og en antenne, som hurtigt og nemt kan indbygges i styringen til anlægget, alt sammen tilpasset installationsforholdene.
Effektiv og driftssikker mobil kommunikation:
En af de typiske anvendte routere til denne type applikationer er vores industrielle 4G router R3000-L4L fra Robustel. R3000-L4L har en meget kompakt formfaktor og optager derfor et minimum af plads i styringen samtidige med, at routeren har flere typer interfaces, som seriel (RS232 / 485) og Ethernet kommunikation. Dette gør, at routeren kan kommunikere med de mange forskellige typer Controllere og PLC’ere og andre produkter, der anvendes i disse applikationer.
En anden vigtig komponent i den rigtige kommunikationsløsning er korrekt valg af antenne. Antenner findes i mange forskellige typer og udformninger og skal selvfølgelig tilpasses det netværk kommunikationsløsningen skal operere på samt ud fra kriterier som sende- og modtageforhold på installationsstedet og hvordan antennen kan monteres ude på anlægget. Hos M2M Nordic har vi antenner, kabler og andet tilbehør til en enhver tænkelig applikation og repræsenterer både nogle af de markedsledende producenter, som Scan Antenna og PCTEL (tidligere Smarteq) samt nogle mindre producenter med et smallere og mere fokuseret produktsortiment.
Korrekt valg af sim-kort er alfa og omega i en effektiv kommunikationsløsning. Grundreglen er altid at vælge sim-kort som er beregnet til M2M- og IoT-løsninger, fra operatører som også tilbyder sim-kort på private og lukkede netværk, og kaldet ”Secure Network”. Disse operatører tilbyder også en platform, hvor det er muligt som bruger at aktivere og deaktivere sine sim-kort, se status og endda få alarmer i forskellige situationer, som hvis f.eks. dataforbruget uventet stiger. M2M Nordic har et mangeårigt samarbejde med Wireless Logic Nordic som tilbyder disse sim-kort løsninger. Sammen med Wireless Logic Nordic kan M2M Nordic levere den komplette kommunikationsløsning både inkl. eller ekskl. sim-kortet, afhængigt af kundes ønsker og behov.
Maksimering af oppetid med proaktiv forebyggende vedligeholdelse:
Uplanlagte driftstop kan have alvorlige konsekvenser for produktiviteten i applikationer som f.eks. pumpestyringer, både rent økonomisk og på den tekniske levetid generelt. Derfor er det grundlæggende at der i kommunikationsløsningen er mulighed for at udføre både fjernkontrol og fjernadgang, og dermed overvåge produkternes tilstand og implementere forebyggende vedligeholdelsesforanstaltninger efter behov.
Anvendelsen af en Device Management Platform som f.eks. RCMS fra Robustel har betydelige fordele, ikke alene for kommunikationsprodukterne som routeren, men også for produkterne bagved routeren såsom Controllere, PLC’ere og øvrige produkter i applikationen.
For det første forenkler RCMS Device Management Platformen fra centralt hold fjernkontrollen af produkterne og dermed implementeringen af f.eks. konfigurationsændringer, firmwareopdateringer og anden vedligeholdelse, hvilket ikke kun forbedrer ydeevnen på produkterne, men også elimere eventuelle sikkerhedsproblemer og fejl.
Desuden letter RCMS Device Management Platformen fjernadgangen til produkterne ved registrerede fejl og dermed muligheden for proaktivt at reagere på potentielle problemer uden fysisk tilstedeværelse på lokationen. Dette reducerer nedetid og bidrager til omkostningseffektiv vedligeholdelse af en applikation som en pumpestyring.
Og endelig vil RCMS Device Management Platformen øge sikkerhedsstyringen på applikationen. Dette gøres blandt andet med en centraliseret bruger- og adgangskontrol til produkterne, logs på ændringer foretaget af de enkelte bruger og etablering af sikre VPN-forbindelser til produkterne under vedligeholdelsen. Alt dette bidrager til en mere strømlinet, sikker, intelligent og optimeret drift af applikationer som pumpestyringer.
Produkter vi anbefaler
-
ANTENNER
Extendr® 4G – SiSo – Multibånd antenne 4G, GNSS og WiFi
345,00 kr. – 426,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
-
IoT Platform
ROBUSTEL RCMS IoT Device Management
0,00 kr. – 21,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Industri 4G Routers
Robustel R3000 Industrial LTE Router
3.895,00 kr. – 4.495,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
SIMKORT
Wireless Logic Nordic Simkort til IoT- og M2M-løsninger
25,00 kr. – 329,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Kontakt mig for en snak
Jeg kan hjælpe med følgende indenfor kommunikationsløsninger til pumpestyringer:
- Konkrete forslag til en helhedsorienteret, sikker og optimeret kommunikationsløsning.
- Aktuelle cases på allerede etablerede løsninger.
- Kvalificerer sparring i forhold til valg af SIM-kort løsninger.
- Sammensætning af kundetilpassede løsninger.
- ” One stop shopping” og hurtig levering fra vores danske lager.
- Konkurrencedygtige priser.