Telefon: (+45) 70 200 215

ESG og bæredygtighed som en del af M2M Nordic

Hos M2M Nordic har vi taget et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig forretningspraksis. Vi er i gang med at udarbejde vores første klimaregnskab og ESG-rapport efter den frivillige standard for SMV’er – en anerkendt ramme, der sikrer struktur og kvalitet i vores arbejde. Processen gennemføres i tæt samarbejde med rådgivningsvirksomheden Green Business, så vi får et solidt og troværdigt grundlag for vores videre bæredygtighedsindsats.

Bæredygtighed som en strategisk styrke

Det, der begyndte som et kundekrav, ser vi i M2M Nordic som en strategisk mulighed. Vores arbejde med ESG og klimaregnskab giver os et bedre overblik over vores samlede bæredygtighedsindsats – fra vores miljøpåvirkning til sociale forhold og ansvarlig forretningsdrift. Det giver os ikke blot indsigt i, hvor vi kan reducere vores klimaaftryk, men også hvordan vi kan styrke vores processer, arbejdsforhold og samarbejdsrelationer.

I en tid, hvor virksomheder i stigende grad skal dokumentere deres bæredygtighedsindsats, ser vi ESG som mere end en compliance-opgave. Det er en mulighed for at optimere vores forretning, drive innovation og differentiere os i markedet. Ved at integrere ESG i vores strategi kan vi ikke blot minimere risici og forbedre vores miljøaftryk, men også skabe værdi for både virksomheden, vores kunder og vores samarbejdspartnere. 

ESG og "License to operate"

I takt med, at kravene til bæredygtighed og ansvarlighed vokser, er vores fokus på ESG også blevet en vigtig del af M2M Nordics “License to operate”. Det betyder, at vores evne til at levere på ESG-krav ikke kun er et spørgsmål om lovgivning, men en nøglefaktor for at opretholde og styrke vores langsigtede samarbejder – både med kunder og leverandører.

Flere af vores kunder er omfattet af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), hvilket betyder, at de skal rapportere ESG-data og stille krav til deres leverandører. Ved at kunne levere veldokumenterede ESG-oplysninger sikrer vi, at vi kan fortsætte samarbejdet med vores kunder, samtidig med at vi selv styrker vores bæredygtighedsindsats.

ESG
ESG WindMilll M2M Nordic

Fremtiden med ESG i M2M Nordic

At kunne dokumentere vores klimaaftryk og samlede ESG-indsats er kun begyndelsen. Fremover vil vi fortsætte med at integrere ESG i vores forretning, arbejde systematisk med bæredygtighed og udvikle løsninger, der skaber værdi for både vores virksomhed og vores kunder.

Vi ser ESG som mere end et krav – det er en konkurrencefordel, en driver for innovation og en forudsætning for at drive forretning i fremtiden. Vi er stolte af at tage dette skridt og ser frem til at fortsætte vores rejse mod en mere bæredygtig M2M- og IoT-branche.

Vil du vide mere om vores ESG-arbejde? Kontakt os for en dialog om, hvordan vi sammen kan skabe mere bæredygtige løsninger.